Rejsebestemmelser

I forbindelse med skræddersyede rejser og arrangementer for virksomheder og grupper, aftales rejsebestemmelser og betalingsbetingelser individuelt

Privat og Pakkerejser:
Du tilmelder dig en rejse ved at sende en mail til bent@skov.one med info om hvilken rejse du ønsker at være med på. Du vil derefter få tilsendt en opkrævning på depositum .

Din tilmelding er først gældende når du har betalt depositum for pågældende rejse.

8 uger inden rejsens start vil du modtage et infobrev med informationer om turen, og en opkrævning på det resterende beløb af rejsens pris.

Indbetales restbeløbet ikke rettidigt, betragter Skovtravel rejsen som afbestilt.

Depositum bliver ikke tilbagebetalt ved afbestilling.

Hvis rejsen bliver aflyst på grund af for få tilmeldte, vil du få skriftligt besked, og allerede indbetalt depositum blive tilbagebetalt. På de fleste ture er der et minimum deltagerantal på 15.

Rejsedeltager er selv ansvarlig for at pas, visa og øvrige rejsedokumenter er gyldige. Møder rejsedeltageren ikke op på rette sted og tid, vil rejsens pris ikke blive refunderet.
Har rejsedeltageren ikke oplyst korrekte og tilstrækkelige personlige oplysninger ved tilmelding, og bliver afvist i lufthavnen, hæfter rejsedeltager selv for eventuel ny flybillet.

Skovtravel forbeholder sig ret til at foretage ændringer i rejseprogrammet, eksempelvis ændre hoteller, transportmuligheder og ruteplan. Ændringer berettiger ikke til kompensation på rejsens pris.

Det er rejsedeltagerens eget ansvar at tjekke bagage ind i lufthavnen. Beskadiget bagage erstattes ikke.
Hvis det skulle ske at din bagage bliver stjålet er det rejsedeltagerens egen forsikring der skal dække eventuelle tab.

I tilfælde af force majeure herunder terror handlinger, strejker, lockout, og lignende der forhindrer den planlagte rejse, holdes Skovcykling skadesfri.

Skovcykling er teknisk arrangør og medlem af rejsegarantifonden registrerings nummer: 3326

Faktura udstedes af Skovcykling Aps.

Skovtravel følger altid de henvisninger og afgørelser der træffes i Pakkerejseankenævnet og Rejsegarantifonden.

Med venlig hilsen

Bent Skov

Skovtravel